Webshop
Menu
Webshop
+45 8738 6411

Orbitalsvejsning med Orbitalum

af Karolina Thomsen, dato Oct 10, 2021 8:53:00 AM

At svejse i rør kan byde på udfordringer for selv den erfarne svejser, hvis der svejses i hånden. Specialdesignede orbitalsvejsere gør det muligt at svejse i høj kvalitet og med et ensartet resultat.

Flere og flere virksomheder, og særligt de, der svejser meget i rør, investerer derfor i en orbitalsvejser.

Der findes flere forskellige varianter på markedet, men vi tager her udgangspunkt i Orbitalum, der forhandles i Svejsehuset.

Orbitalum består af følgende dele:

  • Svejsemaskine
  • Svejsehoved
  • Svejsekæber

Du kan se Orbitalum i aktion i videoen nedenfor:

Svejsemaskine

Med Orbitalum følger deres egen svejsemaskine Orbimat. Orbimat fås med forskellige egenskaber, alt efter behov. 

Orbimaten kan blandt andet kobles til nettet, og få adgang til tidligere projekter og parametre, der gør det nemt at genoptage arbejdet, hvor man slap, eller at genbesøge gamle indstillinger. 

Maskinen styres med touchskærmen, og kører med et sikkerheds-operativsystem. Det betyder, at maskinen genoptager arbejdet uden problemer og uden tab af data, hvis for eksempel strømmen går.


Lars Jakobsen (2)
Brug for mere viden om orbitalsvejsning? Tøv ikke med at kontakte Lars - han er vores ekspert på området.

Lars Jakobsen, orbitalsvejsning. +45 2961 0676 - LJ@svejsehuset.dk 


Svejsehoved og svejsekæber

Der findes forskellige typer af svejsehoveder til Orbitalum: Lukkede svejsehoveder, åbne svejsehoveder og rør-til-rørplade-svejsehoveder.

Lukkede svejsehoveder

De lukkede svejsehoveder er, som navnet også indikerer, lukkede systemer, hvor lysbuen er omsluttet af lukningen.

Der findes seks forskellige størrelser svejsehoved til maskinen - alt efter hvor stor en diameter, der skal svejses. Til hvert svejsehoved findes yderligere forskellige størrelser svejsekæber, der gør det muligt at svejse rør i forskellige størrelser med det samme svejsehoved.

Størrelserne på svejsehovederne indikerer den størst mulige diameter i millimeter.  Alt efter hvad der skal svejses, og hvor mange forskellige størrelser det drejer sig om, kan hoved og kæber vælges herefter.

Her er en lille oversigt over lukkede svejsehoveder og deres spænd:

Svejsehoved Mindste diameter i mm. Største diameter i mm.
OW 12 3 12,7
OW 19 3 19,05
OW 38S 3 38,1
OW 76S 6 77
OW 115S 20 115
OW 170 50 170

 

De mindste svejsehoveder bruges for eksempel ofte i medicinalindustrien, mens de større ofte bruges i fødevareindustrien.

Åbne svejsehoveder

Med åbne svejsehoveder er lysbuen ikke indelukket. De åbne svejsehoveder giver mulighed for koldtrådssvejsning, og kan også omfavne større diameter end de lukkede. De er justerbare, og der skal derfor ikke tilkøbes svejsekæber i passende størrelser.

De åbne svejsehoveder fås i fire forskellige størrelser:

Svejsehoved Mindste diameter i mm. Største diameter i mm.
TP 250 8 28
TP 400 30 115
TP 600 70 170
TP 1000 120 275

 

Rør-til-rørplade

Her findes to overordnede svejsehoveder: P16 og P20. Forskellen på de to findes ikke kun i diameteromfanget, men lige så meget i vægten af hovedet, og hovedets rotation. Her er en lille oversigt over diameter og vægt:

Svejsehoved Diameter i mm. Vægt uden koldtrådsenhed Vægt med koldtrådsenhed
P16 10-78 16,2 kg 17,5 kg
P20 10-70 11,5 kg 12,75 kg

 

P16-svejsehovedet roterer én omgang, og skal herefter roteres tilbage, før næste svejsning. P20 derimod har en konstant rotation, der altså kan spare en del tid, hvis der skal svejses meget.

Roterende svejsebord

Som noget nyt leverer Orbitalum også roterende svejseborde. De giver nogle interessante muligheder for at svejse på et roterende emne. Bordet kan holde til selv store og tunge emner, og kan derfor være aflastende for svejseren. Svejsesømmen vil også være af høj kvalitet og ensartet, ligesom det også gælder for orbitalsvejserne.

Ligesom med orbitalsvejserne gemmes programmer og data, og svejsning kan påbegyndes og genoptages hurtigt.

Svejsebordet fås i to versioner: DVR 50 og DVR 100, hvor navnet angiver det antal kilo, som bordet maksimalt kan bære. Du kan læse mere om de roterende svejseborde her.

Perfekt svejsning og høj sikkerhed

Med de rette indstillinger kan man med en orbitalsvejser være sikker på, at svejsningen bliver god og ensartet - hver gang. Du kan se resultatet af en orbitalsvejsning i videoen nedenfor:

En virksomhed, der svejser meget i rør, kan derfor virkelig få gavn af en orbitalsvejser. Både på grund af de fine resultater, men også fordi det er en meget sikker måde at svejse på.

Selvfølgelig vil vi ikke anbefale, at man med en orbitalsvejser slækker på sikkerheden på andre fronter. For at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed er god udluftning og svejseskærm - eventuelt med åndedrætsværn - vigtigt for alle på en arbejdsplads, der arbejder med svejsning. Det kan du læse meget mere om i vores guide til sikker svejsning.

om:orbital

Få tips og tricks til svejsning og skæring i vores nyhedsbrev.

Læs også